Steve Angello

Allerede som lille vidste Steve Angello, at han ville komme til at beskæftige sig med musik. Han har altid fundet inspiration i miljøerne omkring sig, uanset om han har været i rollen som DJ, kunstner, musikproducer eller iværksætter. Denne konstante søgen efter nye indfaldsvinkler har også givet ham en stadig større interesse for historie og kultur.

Efter en række år i Schweiz og USA valgte Steve, hans kone og to døtre at flytte hjem til Sverige igen. Valget faldt på en kulturmærket bolig fra 1600-tallet, lige i hjertet af Stockholm. Det er et fantastisk hjem, hvor historien smelter sammen med personlighed og nytænkning.

Hej Steve. Tak fordi du har lidt tid til os midt i travlheden med turneer og andre aktiviteter.

Har du altid vidst, at du ville beskæftige dig med musik og få afløb for din kreativitet?

Ja, det tror jeg. Det begyndte, da jeg var 12, og jeg prøvede at dj'e lidt. Det var som en stor verden, der bare voksede. Som barn syntes jeg, at det var vildt interessant, men også meget spændende at opdage noget nyt at forholde sig til. Når man ikke har sin egen identitet, så begynder man at søge. Det var nok det, der gjorde musikken så interessant. For der kan man søge lige så meget, det skal være, man opdager noget nyt hele tiden.

Den her lejlighed er helt ekstraordinær. Hvad var det, der fascinerede dig ved netop denne bolig?

Det er kulturen. Jeg har aldrig købt et hjem, der afspejler historien. Det var det, jeg var ude efter. Jeg kigger af og til op i loftet her og tænker, at der faktisk var nogle, der malede det for 400 år siden. Kulturen er vigtig for mig. Vi vil kunne mærke, at vi bor i Stockholm, for den har en helt særlig historie, der går meget langt tilbage i tiden. Jeg kan godt lide at være meget hjemme, jeg gider ikke gå ned i byen. Når jeg laver musik, er kreativ og har mange møder, så vil jeg helst være hjemme, hvis jeg ikke er i studiet. Det er vigtigt for mig at have et sted at være uden at det føles, som om jeg sidder i en lejlighed midt på dagen. Det var det, der var svært at finde. Da vi købte den, blev jeg endnu mere interesseret i bygningens historie. Jeg har en hel mappe herfra, hvor der står om alt, hvad der er sket her i denne lejlighed, og det er meget inspirerende.

I blander moderne design med gammel historie. Var der nogle særlige tanker bag det? Og hvordan finder man en god balance?

Det ved jeg ikke rigtigt. Når jeg vælger møbler, så vælger jeg dem ud fra et designerperspektiv. Der er tre ting, jeg tager udgangspunkt i: At det ser godt ud, at det føles godt, og at det kan bruges til noget. Det er simpelthen, hvad det handler om. Vi har aldrig købt noget bare for at købe det. Jeg tror, at balancen har lidt at gøre med, hvordan man er som menneske. Det må ikke være på en bestemt måde. Her blandede vi alt fra gammelt dansk, italienske 70'ere, en svensk kontorsofa og gamle, skånske skamler. Det er et tag-selv-bord af ting, vi synes om. Det er heldigt, at det passer ind, men måske passer det, fordi det er så skævt her.

Smitter kreativiteten i dit arbejde af på andre områder i det private, for eksempel i renoveringen?

Det tror jeg. Netop fordi det er kompromisløst. Jeg surfer ikke rundt og tjekker bloggere og prøver at finde ud af, hvordan folk har det. Jeg kom ind her og ville have brunt gulv, fordi det passer bedre sammen med panelerne. Senere tjekkede jeg det oprindelige gulv. Da jeg så, at det også var brunt, så restaurerede vi det. Vi går ikke på kompromis og køber ikke noget bare for at købe det. Vi vil dø for de her ting, vi elsker det her. Et hjem skal bruges. Senere fik vi vores yndlingsmøbler fløjet over fra USA, de har været med os på vores rejse. Jeg tror, det mest handler om personlighed, at det er os. Det er vigtigt for os, hvor vi end er. Jeg bor i verdens fineste, største og mest luksuriøse hotelværelser næsten hver eneste dag. Hvis man bor så meget på hoteller, så bliver man modvillig over for det selvindlysende, at alt er så planlagt. Alt, hvad der er her, er plukket fra vores rejse, og jeg tror, at det er derfor, det bliver personligt. Når jeg kommer hjem, så kommer jeg virkelig hjem. Det er ikke et showroom. Jeg er hjemme i mit hjem, som vi selv har sammensat.

Vi har forstået, at du ud over at skabe musikoplevelser også er virkelig god til at skabe madoplevelser.

Jeg har en ret grov tilgang til at lave mad, jeg kan godt lide ild. Jeg er ikke så puttenuttet, for eksempel laver jeg ikke mousse. Det tror jeg også, har noget med rejserne at gøre. At man rejser rundt i hele verden og støder på retter, som man gerne vil tage med hjem. Så lærer du at lave dem selv i stedet. Så jeg holder mig ikke tilbage, hvis jeg for eksempel får en suppe, der er helt fantastisk. Så går jeg ud i køkkenet og spørger kokken, der har lavet den. Men jeg har bemærket, at min madlavning er blevet lidt mere grov med tiden og mere som gammel, traditionel madlavning. Jeg bruger ovnen meget med masser af langtidsstegning, kombineret med nye teknikker som sous vide og flambering. Man skal ikke være bange for at lave mad. Jeg tror, det handler om råvaren. Jeg tager til en slagter og henter kød, lader det temperere ved stuetemperatur og steger det i ovnen med lidt salt og peber, indtil det er klart. Jeg steger sjældent, jeg rører dårligt nok en stegepande. Det kræver en vis form for fingerspidsfornemmelse, og at man tør.

Hvor meget tid bruger du på at lave mad i løbet af en dag?

I hvert fald tre-fire timer. Men jeg har ret lange dage på 20 timer. Jeg laver mad tre gange om dagen, så jeg er hjemme næsten hele tiden. Hvis jeg ikke er hjemme, er jeg i studiet, og der laver jeg også mad. Morgenmaden er vigtig, men den bruger jeg ikke så meget tid på. Til frokost bliver det normalt lidt salat med protein og noget let. Til middag er det som regel lidt mere avanceret, hvor det kan tage 1,5 til 2,5 timer bare at lave proteindelen. Hvis det går stærkt.

Mens vi taler om madlavning, kommer Steve ind på de situationer, hvor han finder ro og afslapning.

Når man har taget en kreativ dukkert i musikken, så er der ikke noget mere afslappende end at tænke over, hvad vi skal have at spise. At gå ned i butikken og finde alt det, jeg vil lave, mærke på avocadoerne og derefter begynde at hakke grøntsager. Det er god terapi. Når man hele tiden prøver at være overkreativ, så er det dejligt bare at bryde det. Så er der ikke brug for første klasse, private jetfly og chauffører, det handler om det menneskelige. Når jeg ude at rejse, er det tit, jeg ikke er sammen med nogen.