Nu har du muligheden for at købe vores rengørings- og plejeprodukter, tilbehør og reservedele med 30% rabat!*
*Tilbuddet gælder indtil d. 28. april, og det kan ikke kombineres med andre rabatter.

Køb nu
30% rabat på alt i eShoppen!
Skip to content
Siemens Hvidevarer
Logg på / Registrer

Trin for trin ind i dit nye køkken.

Planlæg dit køkken på en optimal måde.

Planlæg køkkenet på den mest optimale måde.

Når du skal designe et nyt køkken, er det ikke kun indretningen og køkkenmodulerne, der er vigtige i overvejelserne, det er også vigtigt at vælge de rigtige hvidevarer.

scroll ned
Køkkenplanlægning med Siemens: Effektiv køkkenplanlægning

Effektiv køkkenplanlægning baseret på ”Arbejdstrekanten”.

Dette er en simpel metode, der hjælper med at indrette køkkenet hensigtsmæssigt. Arbejdstrekanten består af tre af de vigtigste arbejdszoner - Vask, madlavning og køleskab i køkkenet:

  • Vask (opvaskemaskine og køkkenvask)
  • Madlavning (kogeplade/ovn, komfur)
  • Køling (køleskab og fryser)


Jo tættere de tre zoner ligger på hinanden, desto mere effektivt kan du bevæge dig rundt i køkkenet – og alt, du har brug for er inden for rækkevidde.

Bemærk, at konceptet ”arbejdstrekant” ikke kan bruges i et I-formet køkken (køkken med kun en række skabe), fordi faciliteterne ligger langs den ene væg. Med en sådan planløsning er det vigtigt at placere arbejdszonerne i den rigtige rækkefølge med opvaskeområdet i midten.

Køkkenplanlægning med Siemens: Rigtig placering

Den rigtige placering.

Sammen med arbejdstrekanten spiller også placeringen af skabe og hvidevarer en vigtig rolle for at optimere ergonomien, og dermed lette arbejdet. Redskaber og hvidevarer, der bruges regelmæssigt skal være inden for rækkevidde (80 til 160 cm over gulvet). Det betyder, at du undgår at skulle bukke dig hele tiden eller stå på en trappestige, og dermed reduceres risikoen for ulykker og skader i køkkenet.

Fra et ergonomisk perspektiv er det bedst at vælge skuffeløsninger, når underskabene skal planlægges. På den måde fås der et fremragende overblik, blot ved at se ned, og du skal ikke bukke dig eller gå ned i knæ så ofte, for at få adgang til det der ligger bagerst. Det samme gælder ovnen eller ovnene. Hvis ovnen ikke kan indbygges i øjenhøjde, fordi den eneste ledige plads er under bordpladen, er et godt alternativ at få en ovn med teleskopudtræk.

Køkkenbordshøjden er endnu en vigtig faktor, der kan gøre madlavningen nemmere. Tilpas altid højden på køkkenbordet til den person, som oftest står for madlavningen. Fra et ergonomisk synspunkt er den ideelle højde for kogepladen 20 cm under albuehøjden eller en højde på 85 til 95 cm.

Køkkenplanlægning med Siemens: Home Connect alternativ

Netværksforbundet med Home Connect.

I nogle køkkener er der kun plads til at installere ovnen i et underskab. Det giver en knap så god ergonomi, noget der betyder, at ovnen ikke er så nem at betjene, som den kunne have været. Løsningen på det kommer sammen med Siemens ovne med Home Connect. Med Home Connect kan du betjene ovnen fra din smartphone eller tablet eller alternativt med stemmestyring ved hjælp af Amazon Alexa eller Google Assistant. Så er det kun nødvendigt at bukke sig, når maden skal sættes ind i ovnen eller tages ud igen.

Home Connect-appen giver også mulighed for at betjene flere hvidevarer fra smartphonen eller tabletten for endnu mere fleksibilitet. Endnu en ting du nemt kan gøre, er at lade kogepladen og emhætten kommunikere med hinanden, for at få optimal udsugning af damp og mados. Home Connect åbner en hel verden af nye muligheder for hvidevarerne, og gør livet meget lettere. Oplev de mange muligheder med Siemens hvidevarer med Home Connect her.

Attraktive funktioner og smart integreret, et utal af hvidevareløsninger, der matcher din smag.

Når et køkken skal planlægges, ligger det primære fokus ofte på køkkenets indretning og skabenes farve og materialer. Men det er vigtigt at huske, hvor meget hvidevarerne betyder for køkkenets udseende.

Uanset hvad du vælger, er Siemens produkter designet til at fungere perfekt sammen, og det kan lade sig gøre, at kombinere stort set alle produkter, og være sikker på, at de supplerer hinanden perfekt.

Udnyt pladsen perfekt - med den rigtige form på køkkenet.

Det første trin i køkkenplanlægningen er valget af køkkenets form. Den bedste form for dig afhænger af tre faktorer: Din personlige smag, din livsstil og rummets arkitektur. Nedenfor finder du en oversigt over de vigtigste og mest populære former.

Siemens Køkkenplanlægning: Køkkenelementer

Elementer på en lang række

Elementer på en lang række er ikke kun perfekt til lukkede køkkener, de kan også integreres i åbne løsninger. Dermed bliver spise- eller opholdsstuen en del af køkkenet. Der skal være en vægplads på mindst tre meter til rådighed, for at få plads til alle hvidevarerne. Ud over høje og lave vægelementer, giver skuffeindretningerne i skabene en overskuelighed, og du har alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde.

Siemens Køkkenplanlægning: Parallelkøkken

Et tosidet eller parallelkøkken.

Et parallelkøkken giver god opbevaringsplads og plads til madlavning på grund af de to arbejdszoner, der er vendt mod hinanden. Der skal være mindst 1,20 m plads mellem de to rækker for at give tilstrækkelig bevægelsesfrihed. Denne form på køkkenet er særligt egnet til rum med vinduer eller døre på den smalle side.

Siemens Køkkenplanlægning: L-formet køkken

L-form eller vinkelkøkken.

L-formen giver maksimal fleksibilitet, da den kan integreres i næsten alle grundplan. Et L-formet køkken kan indrettes, så du får en god sammenhæng mellem de enkelte arbejdszoner. Ofte giver vinkelkøkkenet mulighed for at fungere som en rumdeler til den tilstødende spise - eller opholdsstue. I begge udformninger har du fordelen af korte gåafstande på grund af placeringen i en 90-graders vinkel. Med karusseller i hjørneskabene kan du gøre brug af alle vinkler, og dermed sikre tilstrækkelig opbevaringsplads. Hvis et spisebord skal integreres i L’et, skal du have en gulvplads på mindst 12 kvadratmeter.

Siemens Køkkenplanlægning: U-køkken

U-form.

I U-formede køkkener støder tre rækker direkte op mod hinanden, hvor de lange sider af U-et ikke behøver at være lige lange. Har du et stort køkken, har du mulighed for at indrette det som et U-formet køkken. En bredde på mindst to meter mellem elementerne anbefales, så du kan nemt kan bevæge dig, også når skuffer eller skabslåger står åbne.

Siemens Køkkenplanlægning: Køkken med kogeø

Køkken med kogeø.

Et køkken med en kogeø er en køkkenindretning mange vælger til et åbent køkken. Med nutidens tendenser til åbne køkkener har køkkenøen for længst vundet indpas. Den fritstående ø kan bruges til tilberedning af mad, og hvis der er mulighed for tilslutning til el, også til madlavning. For at integrere en køkkenø skal køkkenområdet ikke være for smalt, og have en størrelse på mindst 15 kvadratmeter. For en halvø, der er direkte forbundet med væggen eller andre enheder, er 10 kvadratmeter også tilstrækkeligt. Længden på køkkenøen afhænger af brugen. Du skal for eksempel planlægge en længde på mindst 1,80 meter for en kogeø med indbygget kogeplade. Det er vigtigt at have en emhætte med kraftig udsugning, som også kan integreres i køkkenøen eller i loftet, så du får et godt udsyn ud fra køkkenøen.

Lad køkkendrømmen blive til virkelighed med de helt rigtige hvidevarer.

Et lille men perfekt køkken

Har du begrænset plads, men ønsker et køkken, der næsten har alt? Find ud af, hvordan du bedst kan få det mulige ud af hver eneste centimeter i køkkenet.

studioLine - eksklusive hvidevarer

Siemens studioLine-serien er vores premium produkter udviklet til dig, der ønsker en perfekt balance mellem innovation og design. studioLine-serien har et designmatch i alle produktkategorier.