Skip to content
Siemens Hvidevarer
Logg på / Registrer

Den bedste måde at male kaffe på.

Duften af nymalet kaffe

Forfriskende, stimulerende, livgivende. Er der noget bedre end duften af nymalet kaffe?

scroll ned

Mange faktorer har indflydelse på den perfekte kaffebrygning. En af dem, der ofte smutter, er malingen af bønnerne. Hvilken kaffekværn du vælger og formalingsgraden vil præge det endelige resultat.

Regel 1.

Mal altid bønnerne lige inden du laver kaffen. Så er du garanteret en helt frisk og fuldtonet smag, og du får det maksimale udbytte af alle kaffens forskellige aromaer.

Regel 2.

Sørg altid for den rette formalingsgrad på dine bønner. Graden – det vil sige hvor finkornet den nymalede kaffe er – afgør hvor hurtigt vandet løber igennem og har dermed stor indflydelse på smagen.

Regel 3.

Brug en kaffekværn af høj kvalitet. Det er værd at investere lidt mere og få sikkerhed for en slidstærk kværn, der giver det samme pålidelige resultat hver gang: en jævn og fin maling hver dag i mange år fremover.

Forskellige typer kaffekværne.

En elektrisk kværn fyldt med kaffebønner

Blade grinder – kaffekværnen, der maler med knive.

Blade grinders maler bønnerne ved hjælp af hurtigt snurrende knive monteret på en plade i kværnens bund. De er overkommelige i pris, men metoden gør det svært at justere formalingsgraden, og ofte males bønnerne i temmelige grove stykker af ujævn størrelse. De er derfor ikke optimale til brygning af espresso, der kræver en ensartet, finkornet maling.

En kaffekværn med skiver, der maler kaffebønner

Burr grinder – kaffekværnen der maler med skiver.

Burr grinders har koniske eller helt flade roterende skiver, der knuser kaffebønnerne mellem sig. Disse kværne er lettere at justere til den ønskede formalingsgrad end kværne end knivkværnene. Fordelen ved denne formalingsmetode er, at resultatet bliver jævnt og fint. Den finmalede kaffe, du får med denne type kværn, egner sig bedst til espresso, moka og tyrkisk kaffe. En burr grinder er den type kaffekværn, du finder i en fuldautomatisk espressomaskine.

Indersiden af en Siemens espressomaskine, der illustrerer formalingsprocessen

Keramisk kværn.

En keramisk kværn af høj kvalitet giver et jævnt og konstant resultat ved maling af bønner. Den støjer langt mindre og er desuden meget slidstærk. Til forskel fra kaffekværne af stål bliver keramiske kværne ikke varme, og der er ingen risiko for at overophede bønnerne, hvilket kan have en dårlig indflydelse på smagen.

Formalingsgrader.

Formalingsgraden, du vælger til dine kaffebønner, har stor indflydelse på kaffens smag. Selvom du køber kaffebønner af fineste kvalitet, kan resultatet blive en skuffelse, hvis du ikke maler bønnerne korrekt.

Målet er den perfekte ekstraktionstid – altså den tid det tager vandet at løbe gennem den malede kaffe og udvinde smagsemenerne. Hvis kaffebønnerne males for groft, løber vandet for hurtigt igennem og når ikke at frigøre alle aromaer, hvilket kan resultere i en sur smag. Omvendt hvis kaffebønnerne males for fint, og vandet løber for langsomt igennem, kan kaffen bliver bitter og besk af for mange aromaer.

Du skal altså tilpasse formalingsgraden ud fra hvilken bryggemetoder du vælger. Gå ud fra at jo kortere ekstraktionstid – tiden kaffen er i kontakt med vandet – desto mere finmalede bønner skal du bruge.

Ekstra finmalet kaffe er ideelt til tyrkisk kaffe. Finmalet er perfekt til espresso og moka-kaffe. Til kaffebrygning og fransk press fungerer medum til medium-grov formaling bedst, mens kogekaffe og percolatorkaffe kræver groftmalede bønner.

En fuldautomatisk espressomaskine er tilpasset til espressobrygning, og kværnen maler derfor bønnerne fint for at opnå præcis ekstraktionstid. Men du har naturligvis mulighed for at indstille formalingsgraden afhængig af dine foretrukne bønnesort eller individuelle ønsker.

Forskellige kaffedrikke i forskellige kopper
De forskellige kaffetyper.

Lær at kende forskel på de forskellige kaffedrikke, hvordan du tilbereder dem til perfektion, og hvordan du nyder dem bedst.

Siemens forskellige fuldautomatiske kaffemaskiner
Find din fuldautomatiske espressomaskine.

Premiumserien med optimal aromaudvinding, maskiner med usædvanligt enkel betjening eller en specilist i mækedrikke? I Siemens fuldautomatiske espressomaskiner spiller innovati teknologi sammen med intuitive funktioner. Find maskinen, der matcher præcis din smag.

Kaffedråber, der rinder igennem et portafilter
Crema – et koncentrat af fin, dyb smag.

Bryggetid, temperatur og friske bønner – lær alt om hvordan du skaber perfekt crema med den fineste aroma.