Skip to content
Siemens Hvidevarer
Logg på / Registrer

Opdag de forskellige metoder til kaffebrygning

Et glas fyldes med espresso fra en Siemens espressomaskine

Sæt smagen fri.

De fine dufte, den fyldige smag. For en sand kaffeelsker er øjeblikket, hvor vandet frigør alle kaffens aromaer, den rene nydelse.

scroll ned

Når malede kaffebønner brygges på bedste vis, frigøres en mængde delikate aromaer, der giver kaffen sin udsøgte smag. Der findes mange forskellige bryggemetoder, hver med deres fordele. Tryk, filtrrering, press eller kogning – hvilken metode du vælger vil påvirke smagen af din kaffe.

En glaskop fyldes med cappuccino fra en Siemens espressomaskine

Fuldautomatiske espressomaskiner.

For at lokke den udsøgte smag frem kræves mere end blot ret mængde vand og malet kaffe. Temperatur, vandtryk og bønnernes maling betyder mindst lige så meget. En fuldautomatisk espressomaskine kombinerer traditionel espressobrygning med moderne teknologi og sikrer, at processen forløber med præcist tryk og temperatur. Selv mælken varmes og dampes automatisk, og der er som regel et stort antal kaffesorter at vælge imellem. Igennem årtier er kunsten at brygge en perfekt espresso blevet raffineret og forfinet. I dag udfører teknologien í en fuldautomatisk espressomaskine hele denne komplekse proces – ved et tryk på en knap

En mokabrygger med rygende varm kaffe

Moka.

Den italienske bryggemetode er en nem og effektiv måde at brygge kaffe på, eftersom den laves direkte på kogepladen. Mokabryggeren består af tre forskellige beholdere – den underste som fyldes med koldt vand, og den mellemste som indeholder den finmalede kaffe. Når vandet koger, presses det op igennem kaffen og løber ud i den øverste beholder, klar til servering. Smagen af mokakaffe er tydelig og stærk, uden at være rigtig espresso.

Fransk press.

Den såkaldte Fransk press-metode er en af de enklere måder at brygge kaffe på. Du fylder finmalet kaffe i bunden af glasbeholderen og tilsætter kogende vand. Derefter venter du i nogle minutter, inden du langsomt presser filteret ned. Grumset samles i bunden og den friskbryggede kaffe ovenfor filteret. Resultatet bliver en jævn, aromatisk og fyldig kaffe.

En siphonbrygger og et glas med vand

Siphon.

Siphonbryggeren består af en brænder og to beholdere på stativ. Det kolde vand i den nederste varmes op, og trykket presser det op i den øverste beholder, hvor kaffen blandes. Med siphonmetoden får du en ren og frisk kaffesmag. Metoden er en af de ældste og har været stort set uændret siden 1800-tallet. Det fordrer en del teknik at brygge siphonkaffe, men smagen i koppen er det hele værd.

Et kaffefilter fyldt med finmalet kaffe og vand

Drypkaffe.

Drypkaffe, også kaldet Pour over-kaffe, er en metode, der lyder betydeligt enklere end den er. Først lægges filteret i blød i varmt vand. Dernæst fyldes det med mediummalet kaffe, og efter ti minutter hældes kogende vand langsomt over i flere omgange, som kaffen får lov at "blomstre" langsomt. Bliv ved at hælde vand over og lade det rende direkte ned i kop eller kande. Med dryp kaffe kontrollerer du selv hele prcoessen, og resultatet er en ren, fyldig og fuldt udviklet smag.

Dampe der stiger op fra en kobberkande

Tyrkisk kaffe.

Den tyrkiske metode er relativt simpel. Alt hvad du behøver er at blande finmalet kaffe med sukker og vand og koge det op. Blanding koges i en kobberpande som kaldes en cezve og hældes derpå direkte i koppen, hvor grumset skal synke til bunds, før kaffen drikkes. Traditionelt serveres tyrkisk kaffe i kaffekopper, som er mindre end espressokopper, og smagen er lige så rig som dens historie.

Sådan maler du din kaffe perfekt.

Bliv ekspert på kaffekværnen og lær de 3 gyldne regler.

Forskellige kaffedrikke i forskellige kopper
De forskellige kaffetyper.

Lær at kende forskel på de forskellige kaffedrikke, hvordan du tilbereder dem til perfektion, og hvordan du nyder dem bedst.

Siemens forskellige fuldautomatiske kaffemaskiner
Find din fuldautomatiske espressomaskine.

Premiumserien med optimal aromaudvinding, maskiner med usædvanligt enkel betjening eller en specilist i mækedrikke? I Siemens fuldautomatiske espressomaskiner spiller innovati teknologi sammen med intuitive funktioner. Find maskinen, der matcher præcis din smag.