Skip to content
Siemens Hvidevarer
Logg på / Registrer
Rakel Hatz drikker en god kop kaffe i en glaskop

Rakel Hatz

Nord for Stockholm bor Rakel Hatz med mand og to børn. Efter at have boet i flere ombyggede og renoverede huse og lejligheder drømte hun om at bygge sit eget hus baseret på egne ønsker og beslutninger. Resultatet er en villa med ægte 60’er-charme og fokus på bæredygtighed og socialt samvær.

”Jeg har altid elsket arkitektur og smukke ting, så det var en fantastisk oplevelse at skabe noget fra bunden med en arkitekt og arbejde sig fra skitse til hus.”

Rakel ønskede, at hendes forkærlighed for 60’ernes Hollywood-villaer skulle skinne igennem, selvom huset er nyt

Hun var dog omhyggelig med, at indretningen ikke skulle bestå af en samling nydelige 60’er-møbler – de er en familie med to børn, som også skal have mulighed for at udforske og lege. Målet var at skabe et velkonstrueret, charmerende og rart hjem.

”Det er lidt af en udfordring at skabe hygge i et nyt og lyst hus med vinduer fra gulv til loft. Det er nemmere med et gammelt hus, men vi gør vores bedste!”

Villa med gennemført 60'er-charme i aftenlys

Ambitionen var desuden at skabe et bæredygtigt hus, som kan holde længere end én levetid

Gennem hele byggeprocessen har de konsekvent brugt miljøvenlige materialer – fra isoleringen med økofibre til økologisk, plastfri vægmaling.

"Jeg elsker tanken om, at vores hjem stadig vil føles spændende og nyt om 60 år. Og at det er så nemt at kombinere moderne og mere klassiske stile i indretningen, det forlænger virkelig levetiden"

Beige hjørnesofa hjemme i Rakel Hatz' Hollywood-inspirerede villa

Familien starter dagen i den åbne del af huset, hvor der er køkken, spisestue og lounge

Her afslutter man også dagen, gerne sammen med gode venner. Rakel beskriver det som et alsidigt og indbydende sted, og hun sætter pris på, at det fungerer for alle – uanset om børnene tegner eller bygger med legoklodser, eller om de voksne serverer cocktails. Det er også her, hun foretrækker at nyde sin morgenkaffe.

”Morgenkaffen er den, jeg allerbedst kan lide. Jeg elsker at stå op inden resten af familien og nyde min første kop alene i det her rum. Så får jeg den bedst mulige start på arbejdsdagen.”

Åben planløsning mellem køkken og stue. Spisebord med Arne Jacobsens "Syveren" stole betrukket med læder.

I Sverige er ”fika” en vigtig måde at omgås på. Det er en lige så social aktivitet som at ses til en drink, og Rakel mødes gerne med sine venner til en kop kaffe, helst en cappuccino med balanceret smag og cremet skum. Hun synes, at det bedste kaffehjørne er et sted med vinduer og et smukt lys. Der skal helst også være et bord, som man kan lægge sin bog eller avis på. Kaffen må meget gerne være nem at brygge.

Rakel Hatz sidder i sit Coffee corner, læser en bog og drikker en god kop kaffe fra Siemens espressomaskine.

”Min Siemens espressomaskine er ekstremt nem at bruge, og for mig, der er vild med cappuccino, er det vigtigt, at mælkeskummet er af høj kvalitet. Det er desuden praktisk, at man kan sætte mælkebeholderen i køleskabet.”

Cappuccino brygges i Siemens bedste espressomaskine EQ900.

Hyggelige omgivelser og storslåede udsigter – oplev design- og kaffeelskernes inspirerende hjem og kaffehjørner