Siemens Hvidevarer
At lave mad, der er lige så god, som hvis du var på restaurant, kræver to ting, dine evner og det rigtige køkkenudstyr. Og du er der næsten med din Siemens ovn, kogeplade og emhætte. Det næste skridt er nogle nye køkkenfærdigheder. Og vi kan starte med, hvordan man forbereder fisk før den tilberedes.
Få fat i den bedste fisk
Du har helt sikkert en fiskehandler eller fiskebil i nærheden, hvor du kan købe frisk fisk. Køb altid fisk og skaldyr der er fanget lokalt eller dyrket bæredygtigt. Nogle tips, når du leder efter den perfekte fisk. Øjnene på fisken afslører meget om fiskens tilstand. Er de rene og mørke samt lidt metalskinnende, fejler fisken absolut intet, men er øjnene derimod grå, matte og indsunkne, så skal du ikke købe den. Fisken skal føles fast, ikke blød og skinnet skal være som perlemor, skinnende og fri for revner. Lugten skal være neutral og med en antydning af duft af tang, så er den helt frisk. Gællerne skal have en lys rød farve. Hvis gællerne er mørkerøde eller brune, er den ikke længere frisk.
Lav selv din egen fisk
Hvis du tilbereder din egen fisk, kan du være sikker på, at maden er frisk og håndteres hygiejnisk. Læg fisken på siden. Lav et snit forbi gællerne, indtil du når rygsøjlen. Skær hovedet af. Når du tilbereder fisk, skal du huske på, at jo større fisken er, jo lavere er temperaturen og jo længere tilberedningstid kræves der.
Server fisken hel
Imponer gæsterne med en hel fisk. Efter at have fjernet hovedet, krydres den generøst og fyldes med citron og timian. Hel fisk skal ikke vendes. Kom den i ovnen med rygfinnen opad og steg den, indtil finnen løsner sig let.
Eller ønsker du fileter?
Fileter fisken ved at trække kniven langs rygraden ned til halen. Løsn fileterne ved at skære langs ribbenene. Steg fileten på en pande med olivenolie og hvidløg. Hvis kogepladen har en fryingSensor Plus-funktion, kan du vælge det ønskede varmetrin, og kogepladen regulerer temperaturen for dig. Inden du tager fisken af kogepladen, tilsættes der lidt smør på panden, som øses over fileten for en ekstra god smag.
Gør det perfekt
Hos nogle fiskearter skal du fjerne fedt fra hver filet. Der kan også være en række bittesmå ben i midten af fileten. Træk dem langsomt ud ved hjælp af en pincet. Nu er fisken klar til at blive lækkert tilberedt i ovnen.