Siemens Hvidevarer
Alle har brug for en hjælpende hånd i køkkenet. Hvordan kan du bruge din opvaskemaskine effektivt fra starten, og spare tid? Vi har udarbejdet en trinvis vejledning, så du altid kan opnå perfekte opvaskeresultater.
For at sikre rene og skinnende resultater hvergang, anbefaler vi, at køre et særligt rengørings- og plejeprogram en gang om måneden. Hvis din opvaskemaskine allerede har dette program indbygget, bliver du automatisk mindet om at køre det. Hvis du forbinder din intelligente opvaskemaskine med Home Connect-appen, får du også en påmindelse på din smartphone eller tablet. Efter 30 opvaske får du en notifikation, der minder dig om, at nu er det tid til rengøring, så maskinen kan holde sig i topform.
Hvis du ikke er sikker på, at der er et plejeprogram på din opvaskemaskine, anbefaler vi, at du tjekker brugsanvisningen, for at finde alle modelspecifikke oplysninger. Brugsanvisningerne til dit produkt finder du digitalt i My Siemens, hvis du har registreret dit produkt.

Trin 1: Mål vandets hårdhedsgrad og juster afkalkningsanlægget.
Din opvaskemaskine har brug for blødt vand med lav kalkkoncentration for at undgå tågede glas, og for at forhindre pletter af hvid kalk på servicet. Du kan måle vandets hårdhedsgrad (dH), før du bruger opvaskemaskinen. Find vandteststrimlen, der fulgte med brugsanvisningen, eller køb den i vores eShop, ved at følge linket nedenfor.
Når du har målt vandets hårdhedsgrad (dH), skal du justere opvaskemaskinens interne afkalkningsanlæg. Find vandhårdhedstabellen i brugsanvisningen, og se, hvor meget salt, der skal anvendes.
Trin 2: Salt og afspændingsmiddel.
Afkalkningsanlægget kræver salt for at kunne fungere korrekt. For at påfylde salt, skal du løsne låget, fyld først saltbeholderen med vand, og hæld derefter saltet i via en tragt, indtil den er fyldt, og vandet er løbet ud. Skru låget på igen. Start derefter opvaskemaskinen eller kør et opvaskeprogram, for at fjerne eventuelle saltrester i maskinen. Fyld aldrig saltbeholderen med opvaskemiddel, det kan beskadige afkalkningsanlægget. Vandets hårdhed bestemmer, hvor ofte du har brug for at påfylde salt. Kontroller saltniveauet, inden du fylder op.
Din opvaskemaskine har brug for afspændingsmiddel, hvis du forventer pletfrit service og skinnende glas. Åbn beholderen ved at trykke ned og løfte låget. Hæld forsigtigt afspændingsmiddel op til maksimumlinjen. Luk låget, du hører et klik, når det er lukket korrekt. For at forhindre for meget skum i næste skyl, skal spildt afspændingsmiddel fjernes med en klud. Opvaskemaskinen minder dig automatisk om, når det er tid til at fylde salt og afspændingsmiddel på.


Trin 3: Tilsæt maskinopvaskemiddel og kør et program med høj temperatur.
Du kan både bruge tabs, pulver eller flydende maskinopvaskemidler til din opvaskemaskine, men brug aldrig flydende opvaskemiddel til opvask i hånden. Justér altid opvaskemidlets dosis, alt efter, hvor snavset servicet er. Den graduerede dispenser hjælper dig med at tilsætte den korrekte mængde vaskemiddel.
Tabs, som “3-i-1”, “4-i-1” eller “5-i-1”, indeholder opvaskemiddel og afspændingsmiddel, salterstatningsstoffer og yderligere komponenter som glasbeskyttelse eller midler til rustfrit stål. Disse kombinationsmidler virker op til en vandhårdhed på 21°dH . Hvis din vandhårdhed er over 21°dH, skal der tilsættes opvaskesalt og afspændingsmiddel.
Har du fulgt tipsene? Start maskinen på et program med høj temperatur og kør en opvask uden service. Når maskinen er færdig, er din nye avancerede opvaskemaskine klar til første rigtige opvask.