Siemens Hvidevarer
At leve en øko-bevidst livsstil, betyder ikke, at du skal gå på kompromis med komfort eller kvalitet. Her er nogle nemme måder at reducere dit CO2-aftryk på.
Køb lokalt fremstillede fødevarer
Når det drejer sig om at træffe etiske madvalg, er det en god idé at starte med at vælge økologisk. Tænk også over, hvor produkterne kommer fra. En rigtig god måde at undgå CO2-relaterede udgifter i forbindelse med transport, er at købe frugt, grøntsager og kød, der er dyrket lokalt, og du støtter samtidig de lokale producenter. Tjek emballagen i supermarkedet for at se, hvor tingene er lavet/dyrket, før du køber. Vælg lokalt frem for importeret.
Hvis det ikke er sæson for varer, så lad være med at købe den
Det er en nyttig regel at reducere transporten af varer, især når man handler i et supermarked. Hvis du ikke er sikker på, hvilken frugt eller grøntsag der er i sæson, kan du researche lidt online, inden du planlægger måltider eller laver en indkøbsliste.
Vær drastisk med plastik
Hvis du virkelig vil mindske plastikaffald, er det ikke nok at fravælge plastikbæreposer. Sørg også for, at det, du køber, kan genbruges og undgå plastikemballage og unødvendig emballage.