Siemens Hvidevarer
Et væld af genstande kan vaskes op i opvaskemaskinen. Men der er stadig meget, du bør undgå at fylde i den, så dit køkkegrej kan holde i længere tid. Hvad gør man eksempelvis med træskeer, kobbergryder eller bruseren? Ingen grund til at gætte, vi har svarene til dig.

Øvrige genstande ud over køkkengrej.
- Børnenes legetøj: Hvis dit barns legetøj ikke indeholder batterier, kan du med fordel rengøre det i opvaskemaskinen. Det er også mere hygiejnisk.
- Køleskabshylder: Et rent køleskab med en minimal indsats? Vidste du, at du kan vaske køleskabshylderne op i opvaskemaskinen? Bare sørg for, at de er varmet op til stuetemperatur, før du sætter dem ind.
- Emhættefiltre: Sig farvel til irriterende skrubben og rengøring. Emhættefiltre kan vaskes op i opvaskemaskinen. Du skal blot tjekke, at de ikke støder mod hinanden.
- Brusehoveder: Spar tid og kræfter på at fjerne kalk fra dit brusehoved – det kan sagtens sættes i opvaskemaskinen.
Køkkengrej i træ og kobber.
Det er fristende at sætte køkkengrej i træ i opvaskemaskinen. Men det er bedre at vaske træ op i hånden. Det kan ikke kun slå sig ved høje temperaturer, men også svulme på, når det er vådt, og kan slå revner, hvilket skaber ideel grobund for bakterier. Og hvis du vil holde dit kogegrej i kobber pænt og blankt i længere tid, skal du vaske det op i hånden. Kobber skal behandles på en særlig måde, da det kan blive sort på grund af oxideringsprocessen i opvaskemaskinen.


Krystalglas.
Opvaskemiddel og salt kan give en mat overflade og forårsage glaspest. Vask dine mest kostbare glas op på en lav temperatur – ved maks. 40 °C – i Siemens opvaskemaskine. Eller kør det særlige glasprogram, hvis din opvaskemaskine har et sådant. Hvis du vil se, hvilke særlige glasplejefunktioner din opvaskemaskine leveres med, skal du blot logge dig ind i My Siemens og se produktoplysningerne for dit registrerede produkt.
Slip-let pander.
Slip-let pander må ikke komme i opvaskemaskinen. Salt og opvaskemiddel – sammen med vandtrykket – kan ridse belægningen og fjerne "slip-let" funktionen dine slip-let pander. Vask dine pander op med et mildt opvaskemiddel og en mikrofiberklud – så holder de længere.
