Igennem årtier er kunsten at brygge den perfekte espresso raffineret og forfinet. Temperatur, bryggetid og tryk må afstemmes til perfektion, hvis du vil have alle kaffebønnens aromaer i spil. I dag udfører teknologien í en fuldautomatisk espressomaskine hele denne komplekse proces – blot ved et tryk på en knap.
Vandets temperatur under brygningen har indflydelse på smagen. Den optimale bryggetemperatur, der frigør kaffebønnernes fulde aroma, ligger på mellem 90 og 95° C. Hvis temperaturen er for lav, vil smagen opfattes som for svag. Er den for høj, kan kaffen blive bitter, fordi kaffeolien brænder af. En fuldautomatisk espressomaskine har indbygget flow-warmer, der sørger for en optimal og konstant temperatur under hele bryggeprocessen – hver gang du bruger den.
Hvor længe kaffen er i kontakt med vandet er den afgørende faktor for resultatet af din espresso. For lang bryggetid resulterer i en besk og bitter espresso. For kort bliver smagen svag og opleves syrlig. Bryggetiden skal også passe til formalingsgraden på dine bønner. Er bønnerne for grovmalede, løber vandet for hurtigt igennem – det kaldes underekstraheret. Er de for finmalede, har vandet sværere ved at løbe igennem og er for længe i kontakt med kaffen – det hedder overekstraheret.
Princippet i espressokaffe er i grunden forholdsvis enkelt – varmt vand presses under højt tryk gennem et sammenpresset lag af finmalet kaffe. Men at lykkes med et perfekt resultat er ingen selvfølge. Det rette vandtryk er afgørende, hvis du skal brygge en god kop espresso. Trykket opstår ved forskellig metode eller teknik, afhængig af hvilken espressomaskine du vælger – håndkraft, stempel, damptryk, motordrevet, roterende eller vibrationspumpe. For at opnå den bedst tænkelige smag skal maskinen holde et konstant tryk på 9 bar.
Ved tryk forstås kraft fordelt over en given flade og måles i bar. 1 bar er cirka som lufttrykket ved havoverfladen. Trykket i en espressomaskine opstår, når vandet presses gennem den malede kaffe, der har form omtrent som en ishockey-puck med jævn overflade.
Siemens Hvidevarer har brug for din hjælp til at forbedre de produkter og tjenester, som vi tilbyder dig. For at være i stand til dette, har vi brug for din mening. Kan du hjælpe os med at besvare nogle spørgsmål?
Det tager ca. et minut.
Hvis du har brug for hjælp, bedes du kontakte os på telefon 44 89 80 28, eller du kan sende en e-mail via dette link .
Tak for hjælpen!
Siemens Hvidevarer har brug for din hjælp til at forbedre de produkter og tjenester, som vi tilbyder dig. For at være i stand til dette, har vi brug for din mening. Kan du hjælpe os med at besvare nogle spørgsmål?
Det tager ca. et minut.
Hvis du har brug for hjælp, bedes du kontakte os på telefon 44 89 80 28, eller du kan sende en e-mail via dette link .
Tak for hjælpen!