Siemens Hvidevarer
Når 'Calc’nClean' vises i displayet, skal din espressomaskine straks rengøres og afkalkes ved hjælp af serviceprogrammet 'Calc’nClean'.
Hvor hyppigt dette vises i displayet, afhænger af vandets hårdhed, og hvor ofte du bruger maskinen.
Før serviceprogrammet køres:
- Udtag bryggeenheden, rengør den og sæt den i igen.
- Rengør mælkeskummeren.
Vejledning trin for trin – varighed cirka 40 minutter
- Hvis serviceprogrammet bliver afbrudt, f.eks. på grund af strømsvigt, skal du gøre som beskrevet i afsnittet Calc’nClean 'Afkalkningstablet i vandbeholderen' (pkt. 2 nedenfor).
- Vigtigt: Hvis maskinen ikke rengøres og afkalkes rettidigt, kan den blive beskadiget.
- Vigtigt: Hvis maskinen ikke rengøres og afkalkes rettidigt, kan den blive spærret. Displayet viser 'Enheden spærret'. Hvis maskinen er spærret, kan den først bruges igen, når serviceprogrammet er fuldført.
- Forsigtig! Brug Calc’nClean rengørings- og afkalkningsmidler i hvert af serviceprogrammerne, som beskrevet i anvisningerne og vær opmærksom på de (altid relevante) sikkerhedsoplysninger.
- Drik aldrig væsken.
- Brug til afkalkning aldrig eddike, citronsyre eller andre midler, der indeholder eddike/citronsyre.
Tør maskinen af med en blød, fugtig klud for straks at fjerne rester af afkalkningsmidlet. Sådanne rester vil kunne forårsage rustdannelse.
1/5 rengøringstablet i bryggeenheden
- Tryk og hold knappen Calc’nClean inde i 5 sekunder. (Symbolet Calc’nClean lyser)
- Åbn lågen.
- Udtag drypbakken og beholderen til kaffegrums og rengør dem.
- Udtag og rengør bryggeenheden.
- Læg en rengøringstablet i bryggeenheden.
- Sæt bryggeenheden på plads.
- Isæt drypbakken og beholderen til kaffegrums igen.
- Luk lågen, symbolet lyser.


2/5 afkalkningstablet i vandbeholderen
- Tag vandbeholderen ud.
- Hvis der anvendes et filter skal det fjernes.
- Læg en Siemens afkalkningstablet i vandbeholderen.
- Fyld 0,5 lunkent vand i den tomme vandbeholder op til markeringen. Opløs en Siemens afkalkningstablet deri.
- Vent til afkalkningstabletten er helt opløst. Isæt derefter vandbeholderen igen.
- Anbring en stor beholder (ca. 1 liter) under udløbssystemet.
3/5 Calc’nClean starter
- Calc’nClean blinker, tryk på Calc’nClean for at starte.
Programmet starter, rengør og afkalker maskinen. Calc’nClean blinker imens.
Processen tager cirka 20 minutter
- Når indikatoren Calc’nClean lyser konstant:
- Tøm beholderen under udløbet.


4/5 Rengør drypbakke og vandbeholder
- Åbn lågen.
- Tøm drypbakken, og sæt den i igen.
- Luk lågen og udtag vandbeholderen.
- Skyl vandbeholderen igennem en gang til. Rengør den med rent vand.
- Isæt derefter vandfiltret i vandbeholderen.
- Fyld vandbeholderen med rent vand op til markeringen 'max'.
- Sæt vandbeholder tilbage i maskinen.
5/5 Calc´nClean skyller og rengør maskinen
- Når du har sat vandbeholderen i maskinen igen, skal du påny sætte en beholder under udløbssystemet. Calc’nClean blinker igen. Tryk på knappen.
Programmet starter og rengør og skyller maskinen.
Calc’nClean blinker imens.
Processen tager cirka 20 minutter.
Programmet er færdigt, når symbolet lyser konstant.
- Tøm beholderen under udløbet Åbn lågen, tøm og rengør drypbakke og beholder til kaffegrums en sidste gang, før du sætter dem på plads i maskinen.
- Luk lågen. Programmet afsluttes. Maskinen er nu klar til brug igen.

Anbefalede afkalknings- og rengøringstabletter
Brug kun de anbefalede rengørings- og afkalkningstabletter, der er beregnet til dette formål. De er specielt udviklet og godkendt til dette produkt.
Køb produkterne i Siemens eShop. De kan hjælpe dig med at holde din espressomaskine i topform.
Få mere information om, hvordan du får det bedste ud af din EQ3 fuldautomatiske kaffemaskine
Her finder du en oversigt med tips og tricks til, hvordan du rengør og plejer din EQ3 maskine.