Skip to content
Siemens Hvidevarer
Logg på / Registrer

Hvorfor starter vaskemaskinen ikke?

Der kan være flere årsager til, at vaskemaskinen ikke starter et program.

Følg anbefalingerne nedenfor.

Hvad skal kontrolleres, hvis vaskemaskinen ikke starter et program?

  • Børnesikring er aktiveret.
  • Lugen er ikke helt lukket.
  • Startknappen holdes inde i for kort eller for lang tid.

Børnesikring er aktiveret.

Deaktiver børnesikringen. Det er et af de mest almindelige problemer, der forhindrer kunderne i at kunne bruge deres Siemens vaskemaskiner, men det er heldigvis meget nemt at deaktivere den. Alt efter model er der flere forskellige måder til deaktivering af børnesikringen, så vaskemaskinen starter igen.

Hvordan deaktiveres børnesikringen?

  • Når børnesikringen er aktiv, vises enten et nøglesymbol eller et "CL"-symbol i display, og vaskemaskinens knapper er deaktiveret. Tryk på og hold startknappen inde i 3-5 sekunder for at deaktivere børnesikringen. Derefter høres et bip, og nøglesymbolet forsvinder.
  • På nogle Siemens vaskemaskiner kan børnesikringen også deaktiveres ved at trykke på og holde knapperne "rpm" (omdrejninger) og "finished in" (færdig om) inde samtidigt i cirka tre sekunder. Derefter høres et bip, og nøglesymbolet forsvinder.
  • Hvis vaskemaskinen har et avanceret touchscreen-display, lyser en firkantet knap med et nøglesymbol og "3 sek." under den. Hold knappen inde i tre sekunder. Knappen bliver mørkere, og det høres et bip, som indikerer, at børnesikringen er deaktiveret.

Siemens Home Appliances sådan deaktiveres børnesikringen på vaskemaskiner

I videoen finder du forklaringen for nogle modelvarianter.

Se i din brugsanvisning for at få mere at vide om, hvordan du aktiverer og deaktiverer børnesikringen på din Siemens vaskemaskine, og hvordan den skal bruges.

Vaskemaskinen kan sikres imod, at de indstillede funktioner utilsigtet ændres.

  • Børnesikringen kan aktiveres uanset vaskemaskinens status.
  • Børnesikringen er fortsat aktiv, efter programmet er slut, og maskinen er slukket. Børnesikringen skal altid deaktiveres, hvis du vil starte et nyt program.
  • Hvis vaskemaskinen bliver slukket, mens programmet kører, og børnesikringen er aktiveret, fortsætter programmet, når maskinen tændes igen.
Siemens Home Appliances vaskemaskinens luge er ikke lukket helt

Lugen er ikke helt lukket.

Vaskemaskinen starter ikke, hvis lugen ikke er helt lukket. Luk derfor lugen helt, indtil du hører et klik. En overfyldt tromle kan forhindre, at lugen kan lukkes helt. Se linket nedenfor for at få mere information om, hvordan vaskemaskinen fyldes korrekt.

Kontrollér også, om der sidder vasketøj fast mellem luge og kabinet.

Startknappen holdes inde i for kort eller for lang tid.

For at starte et program, skal du trykke på startknappen og holde den inde lidt længere end de andre knapper, cirka 1-2 sekunder. Et kortvarigt tryk er ikke tilstrækkeligt. Hvis knappen holdes inde for længe, høres et dobbelt bip, og vaskemaskinen starter ikke. Dette forhindrer et program i at starte ved utilsigtet kontakt med startknappen.

Har du kontrolleret vores tips, og er problemet ikke forsvundet?

Hvis du har fulgt instruktionerne ovenfor, men stadig har problemer med din vaskemaskine, skal du nok have en Siemens servicetekniker til at se på maskinen.

Bestil servicebesøg online

Du kan nemt og hurtigt bestille et servicebesøg online og vælge den dato, der passer dig.

Kontakt Siemens Service

Kontakt os for at få mere at vide om Siemens reparationsservice, og hvis du vil bestiille et servicebesøg.

Hvordan evaluerer du disse råd? Har de været nyttige?

Giv os din feedback.