Siemens Hvidevarer
At skabe den perfekte kop kaffe begynder altid med høsten af røde, modne kaffebær. I de fleste lande høstes kaffe en gang om året, men lande som Columbia har et klima, der gør det muligt at dyrke kaffe året rundt. Her kan kaffebuskene ofte yde en ekstra, noget mindre, afgrøde samme år. De røde kaffebær høstes, ofte pr. håndkraft, og forædles til de ristede kaffebønner, som er elskede verden over.
Høstmetoder
Hvilken høstmetode bonden vil foretrække afhænger af, om han satser på høj kvalitet eller ekstra høj kvalitet.

Kaffebær høstet i hånden.
Vil man sikre sig kaffebønner af højeste kvalitet er håndplukning den foretrukne metode. Det er tidskrævende og arbejdsomt, men giver kaffeplukkeren mulighed for kun at vælge de helt modne bær, ét ad gangen. Kvalitet koster, og denne metode resulterer i den suverænt dyreste kaffe.
Stripning af kaffebær.
Ved denne metode skrabes alle bær af grenene ved hjælp af et kamlignende redskab.Her følger alle bær med – modne som umodne. Efter høst sorteres kaffebærrene, når bonden skiller de modne fra de umodne.


Maskinhøst af kaffebær.
På de større kaffeplantager bruges ofte maskiner til høst af store mængder kaffebær på kort tid. Ligesom ved stripning venter man, til de fleste bær er modnet, og kæmmer så hele grene maskinelt for at få alle bær med.